Skru op for dine bæredygtige investeringer

Tilsammen har danskerne mange milliarder sparet op i deres pensioner. Som pensionsselskab er det vores opgave at passe på de formuer og investere dem, så de kan vokse, indtil de skal bruges en gang i fremtiden. Men vi har også et ansvar for at påvirke den fremtid, de skal bruges i. Ansvarlighed og hensyn til bæredygtighedsforhold er en naturlig del af det normale Danica Balance. Men vil du fokusere endnu mere på bæredygtighed, har du mulighed for at investere en del af eller hele din pension i Danica Balance Ansvarligt Valg, så din pension arbejder mere målrettet for at bidrage til en bæredygtig fremtid. Minimum 75 procent af dine investeringer er nemlig bæredygtige.

Sammen har vi superkræfter

e544e967-00090256-4863dbe2

Få et større fokus på bæredygtighed med Danica Balance Ansvarligt Valg

Skal din pensionsopsparing have et ekstra fokus på bæredygtighed? Så kan du vælge at investere en del af din opsparing eller hele opsparingen med Danica Balance Ansvarligt Valg. På den måde investerer du mere målrettet i virksomheder, der har en ambition om at bidrage til at løse udfordringer inden for eksempelvis klima, miljø, fødevarer, sociale forhold og sundhed. Vel og mærke samtidig med at du kan få et attraktiv afkast.

Som minimum er 75 procent af dine investeringer i Danica Balance Ansvarligt Valg nemlig bæredygtige. Det er investeringer - som ifølge vores vurdering - samlet set bidrager væsentligt til at indfri et eller flere af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Derudover fravælger du med Danica Balance Ansvarligt Valg også flere brancher fra, eksempelvis fossile brændstoffer og militært udstyr, som er en del af det normale Danica Balance. Vi stiller også krav til, at virksomhederne, du investerer i, ikke gør væsentlig skade på samfundet og lever op til internationale standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder samt god ledelsespraksis.

Hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling?

Kort fortalt er det en plan og ambition for, hvordan verden bliver mere bæredygtig frem mod 2030. Den består af 17 mål, som blandt andet er, at: 

  • bekæmpe klimaforandringerne og sikre rent vand
  • afskaffe sult og skabe bedre sundhed
  • skabe ligestilling og bedre adgang til uddannelse.

Bliv klogere på målene her 

Være opmærksom på

Ønsker du, at din fulde opsparing skal bestå af minimum 75 procent bæredygtige investeringer, så skal hele din pensionsopsparing investeres i Danica Balance Ansvarligt Valg. For mere information om investeringerne, læs i afsnittet 'Hvordan fungerer det?', der findes nedenfor.

Du investerer eksempelvis i:

Virksomheder og projekter, der producerer vedvarende energi, eller som arbejder med løsninger til at reducere vandspild, skabe mere rent drikkevand eller fremme en bæredygtig fødevareproduktion.

Virksomheder der søger at øge genbruget og genanvendelsen af materialer, passe på biodiversiteten, bidrage til større sundhed eller reducere klimaftrykket fra produktion af varer.

En kombination af virksomheder der samlet set har en lavere CO2-udledning end det generelle marked, og som er i gang med at reducere CO2-udslippet i overensstemmelse med Parisaftalens klimamål.

Hvordan hænger det sammen?

This page is also available in English

Read more

Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.