CEO for Danica, Mads Kaagaard har foretaget en ændring i sin direktion på CFO-posten, hvor Christoffer Møllenbach overtager.
CEO i Danica, Mads Kaagaard, siger:
”For at lykkes i vores strategi har vi en stor og væsentlig udviklingsopgave i at understøtte hele forretningen med data og modeller. Desuden skal vi i endnu højere grad samarbejde med Danske Bank-gruppen for at vi kan nå vores kommercielle mål frem mod 2028. Derfor er jeg glad for, at jeg har kunnet ansætte Christoffer Møllenbach, der har de rigtige kompetencer til at hjælpe os med at indfri de mål."
Christoffer Møllenbach kommer fra en stilling som Head of Group Finance i Danske Bank og har siddet i Danicas bestyrelse ad to omgange siden 2016, senest som næstformand. Han siger:
”Jeg kender Danica indgående fra min tid i Danske Bank og ser frem til at blive en del af den stærke kultur, der er i selskabet. Samtidig glæder jeg mig til et tæt samarbejde på tværs af koncernen, hvor jeg ser et potentiale i at kunne udvikle vores strategiske brug af data til at nå vores kommercielle mål."
Christoffer Møllenbach afløser Thomas Dyhrberg Nielsen, der har været CFO i Danica siden 2021.
I Danicas bestyrelse bliver Christoffer Møllenbach afløst af Terese Dissing, der er Head of Group Accounts i Danske Bank.