Der er emner på en arbejdsplads, som alle godt ved har betydning, men som alligevel bliver stående i døråbningen. Overgangsalder er et af dem. Ikke fordi det er ligegyldigt, men fordi det opleves som privat og svært at sætte ord på. 

Netop derfor bliver det ofte en test af ledelse. For når medarbejderen venter på, at lederen tager initiativ, og lederen venter på, at medarbejderen selv siger noget, opstår der et tomrum. Det tomrum er ikke neutralt. Det betyder, at noget, der påvirker arbejdshverdagen, får lov at vokse uden retning og ansvar. 

Overgangsalder er ikke et individuelt problem – men en fælles opgave 

Overgangsalder rammer midt i arbejdslivet, hvor krav og ansvar ofte er høje. Derfor stopper konsekvenserne ikke ved døren. Det kan mærkes i søvn, energi, koncentration og overskud – og dermed også i samarbejde, beslutninger og performance. 

Det gør det til en opgave, som både HR og ledere må forholde sig til, hvis ambitionen er at fastholde trivsel og arbejdsevne. 

Stilhed har en pris for både medarbejdere og virksomheder 

Når snakken udebliver, forsvinder udfordringen ikke. Den bliver bare sværere at håndtere. Hvert år er over 10.000 kvinder væk fra arbejde i et helt år på grund af gener i overgangsalderen, og det koster milliarder. Samtidig oplever langt de fleste symptomer, mens kun få tager dialogen med deres leder. Det efterlader virksomheder i en situation, hvor trivsel, fastholdelse og produktivitet bliver påvirket – uden at der bliver sat ord på hvorfor. 

Det kræver mod at være leder i svære samtaler 

De fleste ledere ønsker at være hensynsfulde og skabe rammer for trivsel. Men overgangsalder er et område, hvor mange bliver usikre. 

Hvor meget kan man spørge ind til? Risikerer man at overskride en grænse? Og hvad gør man, hvis medarbejderen ikke selv bringer det op? Usikkerheden gør det nemt at vente. Men netop her bliver ledelse sat på prøve. 

For god ledelse handler ikke kun om det, der er nemt at tale om. Den handler om at turde tage initiativet og skabe en situation, hvor det er trygt at sige højt, hvis noget påvirker ens arbejde – også når det handler om søvn, energi eller hormoner. 

Vejen frem er at gøre det konkret og trygt 

Mange organisationer har ikke brug for store programmer for at komme i gang. De har brug for et fælles sprog og nogle enkle måder at handle på. 

Erfaringen er, at det gør en forskel at arbejde med nogle grundlæggende greb: at gøre det legitimt at tale om overgangsalder, at styrke den fælles viden, at synliggøre hvor medarbejdere kan få støtte, og at tænke i fleksibilitet, når behovet opstår. Det er ikke en færdig opskrift. Men det er ofte et godt sted at begynde.

En klar opfordring til virksomheder og ledere 

Hos Danica oplever vi, at flere virksomheder gerne vil tage fat på overgangsalder – men mangler et konkret sted at starte. 

Derfor opfordrer vi til, at man arbejder aktivt med fire helt centrale greb: 

  • Skab en kultur, hvor det er naturligt at tale om overgangsalder 
  • Sørg for viden, så både ledere og medarbejdere ved, hvad det handler om 
  • Gør det tydeligt, hvor man kan få hjælp og støtte 
  • Tænk i fleksible løsninger, når behovet opstår 

Det er ikke store forandringer, men de kræver, at nogen tager initiativet. For alternativet er ofte stilhed. Og stilhed er sjældent det, der skaber trivsel

Her kan du læse og downloade vores råd

4 trin til at skabe et overgangsalder-venligt arbejdsmiljø