Vi investerer ikke din pensionsopsparing i alle typer virksomheder og lande. For virksomheder har vi eksklusioner inden for kul, tjæresand, kontroversielle våben, normer samt tobak, Hertil ekskluderer vi lande, der er på sanktionslister og ud fra en række bæredygtighedskriterier.
Eksklusionerne omfatter pensionsprodukterne Danica Balance, Danica Tidspension, Danica Traditionel* og de fonde i Danica Link, som vi selv forvalter. Investeringsfonde i Danica Link og Danica Select, der er forvaltet af andre investeringshuse som eksempelvis Fidelity eller Schroder, kan have andre restriktioner end vores. Danica Balance Ansvarligt Valg har yderligere eksklusioner.
* = Eksklusionerne gælder for direkte investeringer i aktier og obligationer. For at sikre en optimal styring af risiko og investeringsporteføljen anvendes i nogle tilfælde derivater på aktieindeks, som kan medføre en indirekte eksponering til virksomheder på restriktionslisten. I Danica Balance Ansvarligt Valg anvendes der ikke derivater på aktieindeks.
Termisk kul, tjæresand og tørv er nogle af de energikilder, der har den højeste CO2-udledning og bidrager væsentligt til global opvarmning. Derfor investerer vi ikke din pensionsopsparing i virksomheder, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra termisk kulminedrift, termisk kulenergi eller en kombination af disse. Vi investerer heller ikke i virksomheder, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra udvinding af olie fra tjæresand eller fra energiproduktion fra tørv.
Målet er at udfase investeringer i virksomheder med aktiviteter inden for disse tre brændselstyper senest i 2030 inden for EU og OECD og senest i 2040 for resten af verden. Det er på linje med udfasningsplanen i Parisaftalen.
Vi kan investere i virksomheder med en omsætning på over fem procent fra kul, hvis de har en troværdig strategi for at udfase aktiviteter inden for brændselstyperne, som lever op til Parisaftalen. Til at vurdere virksomhedernes omstillingsplaner anvender vi klimaværktøjet Transition Pathway Initiative. Virksomheder skal som minimum skal efterleve klimaniveau tre hos værktøjet for at blive udtaget for eksklusion. Det betyder, at virksomheden eksempelvis skal have kvalitative mål for reduktionen af GHG-udledningen, rapportere på scope 3 GHG-udledning og være transparente om deres lobbyaktiviteter inden for klimadagsordenen.
Ikke-omstillingsparate selskaber i den fossile sektor
Vi fravælger fossile virksomheder, der ikke har realistiske planer for at blive klimaneutrale. Det omfatter virksomheder, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra aktiviteter som efterforskning, produktion, distribution, raffinering, transport, opbevaring, energiproduktion samt udstyr og services inden for fossile brændsler som kul, olie, gas eller tjæresand.
Virksomheders omstillingsplaner vurderes ud fra vores analysemodel Net-Zero Pathway. Den baserer sig på data og metoder fra den uafhængige organisation Transition Pathway Initiative og virksomheders egne klimamål. Samlet set giver metoden os et datadrevent fundament til at afgøre, hvorvidt en virksomhed kan vurderes til at have en realistisk omstillingsplan mod klimaneutralitet.
Modellen vurderer virksomheder ud fra to dimensioner. 1) Kvaliteten af virksomhedsledelsen og dens håndtering af udledninger samt risici og muligheder forbundet med den grønne omstilling (fx relevante politikker, integration af klima i forretningsstrategien, rapportering, bestyrelsesinvolvering). 2) Virksomhedens CO2-udledning, der er baseret på virksomhedens CO2-reduktionsmål, og hvordan de er i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning.
Der investeres ikke i en række virksomheder, der er involveret i kontroversielle våben. Det er våben, der er forbudt i henhold til internationale konventioner eller anses som værende for kontroversielle på grund af den vilkårlige skade, som de forårsager.
Det inkluderer blandt andet virksomheder, der producerer, leverer væsentlige komponenter, vedligeholder eller sælger nedenstående eksempler på kontroversielle våben:
Klyngebomber, antipersonelle miner, biologiske våben, kemiske våben og atomvåben uden for ikke-spredningstraktaten (Non-Proliferation Treaty).
Vi investerer ikke din pension i række virksomhedstyper, hvor mere end fem procent af omsætningen kommer fra dyrkning, forarbejdning eller produktion af tobaksprodukter. Det omfatter både produkter, der helt eller delvist er baseret på bladtobak samt såkaldte ’next generation’ tobaksprodukter som for eksempel elektroniske cigaretter og snus.
Vi investerer ikke din pensionsopsparing i en lang række virksomheder, som vi vurderer har en skadelig adfærd eller er involveret i kritisable aktiviteter. Det er virksomheder, der bryder med såkaldte normer, hvilket eksempelvis omfatter principperne hos FN’s Global Compact og hensynet til menneskerettigheder eller miljø- og klimaforhold. Eksempelvis investerer du ikke i en række virksomheder, der bidrager til vandforurening og klimaforandringer, skader biodiversiteten, bryder med menneskerettighederne og er involveret i korruption.
Når vi investerer i statsobligationer, så bruger landene de penge til eksempelvis at finansiere infrastruktur som skoler, hospitaler, energiproduktion eller veje. På den måde er statsobligationer et vigtigt værktøj for, at lande kan investere i at udvikle samfundet og skabe bedre forhold for borgerne. Det kan dog være et dilemmafyldt område at investere i statsobligationer fra særligt udviklingslande, som kan have udfordringer med menneskerettigheder og andre forhold.
For at investere i statsobligationer på ansvarlig vis og være med til at understøtte en positiv samfundsudvikling med respekt for menneskerettigheder følger vi eksempelvis principperne hos FN’s Global Compact og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder.
Det gør vi ved at:
fravælge investeringer i statsobligationer fra lande, der er på sanktionslister hos FN, EU, USA, Storbritannien eller Danmark
analysere, hvordan lande forholder sig til og arbejder med 23 forskellige bæredygtighedsaspekter. Det er blandt andet på miljøforhold og grøn omstilling, ytringsfrihed og rettigheder for piger og kvinder, menneskerettigheder, børnearbejde, slaveri, sundhed, rettigheder for minoriteter, korruption, skat eller retssikkerhed
tage hensyn til, om EU, OECD, FN eller Verdensbanken anbefaler at investere i statsobligationer fra visse lande, så de har pengene til at kunne udvikle landet til gavn for borgerne
Ud fra disse aspekter fravælger vi at investere i statsobligationer fra bestemte lande, som er på vores liste over investeringsrestriktioner.
Yderligere eksklusioner med Danica Balance Ansvarligt Valg
Danica Balance Ansvarligt Valg følger ikke blot de samme eksklusioner som det almindelige Danica Balance. Investerer du pensionsopsparingen i Danica Balance Ansvarligt Valg, så er der yderligere eksklusioner inden for alkohol, fossile brændstoffer, gambling, militært udstyr eller pornografi.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.