Vi lever travle liv. Vi er i gang fra morgen til aften, hvor vi konstant bliver bombarderet med informationer, deadlines og ikke mindst vore egne tanker. Når vi har for meget om ørerne, mister vi let overblikket. Konsekvensen er, at vi går på autopilot og forsøger at gøre det hele på én gang.
Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer vores opgaver.
Klare prioriteter giver mere Sund PerformanceTM
Prioritering handler om at vælge få, men afgørende aktiviteter. Det kan være vanskeligt, da det også medfører fravalg. Når du har dine prioriteter på plads, skaber du mere stabilitet i hverdagen og bliver bedre til at være fuldt til stede og fokuseret. Også når du har travlt.
Lær 2-2-2-princippet
2-2-2-princippet er tre små konkrete øvelser af to minutters varighed, som du bør starte din arbejdsdag med:
2 minutter til at lave en prioriteret liste over, hvad du skal nå i dag.
2 minutters planlægning af, hvordan du tilrettelægger din dag, så du når dine prioriteter.
Planlægning
I stedet for kun at prioritere de møder, der står i din kalender, bør du øve dig i også at afsætte tid til forberedelse og vigtige prioriteter. Det er en lille investering med et stort udbytte.
Planlæg og indret din dag efter din energi. De fleste af os har mest energi først på dagen. Derfor skal du helst undgå mails og telefonen i de første 30-60 minutter af din arbejdsdag. I det tidsrum bør du i stedet fokusere på dine vigtigste prioriteter.
Undgå multitasking
Vores evne til at multitaske er en myte. Når du forsøger at multitaske, går det ud over din produktivitet og dit velvære.
Du vil opleve, at opgaver tager længere tid at løse, du er mere tilbøjelig til at lave fejl, og du bliver lettere distraheret. Fokusér i stedet på én opgave ad gangen.
Vidste du, at...
det tager op til 20 minutter at komme tilbage til din arbejdsrytme, hvis du bliver forstyrret i en opgave, der kræver koncentration. Kilde: Shamsi T. Iqbal, undersøgelse lavet for Microsoft i USA i samarbejde med University of Illinois
Sund PerformanceTM i ørerne
Med vores træningssessioner bliver du guidet gennem en række øvelser, som kan give dig mere energi og hjælpe dig til at få mere Sund PerformanceTM.
Find dem i vores podcast-serie ”Sunde stemmer” i din podcast-app, eller lyt med her.
Sund Performance består af tre områder: fokus, mentale pauser og prioritering. Hvert område indeholder mentale træningsøvelser, som kan hjælpe dig til at blive en bedre version af dig selv.
Fokus
Mange af os oplever problemer med at fokusere og være til stede. Det går ud over vores livskvalitet og performance. Heldigvis behøver det ikke være sådan. Du kan nemlig træne din hjerne til at håndtere udfordringer, så du kan performe bedst muligt.
At holde regelmæssige pauser anses af nogen for en ”luksus”, men i virkeligheden er pauser en virkningsfuld og enkel måde at øge din koncentrationsevne og dit overskud på.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.