Omkring hver femte dansker får på et tidspunkt i deres arbejdsliv brug for denne forsikring i kortere eller længere tid. Denne forsikring kan redde økonomien, og hjælpe dig tilbage i arbejde, hvis du bliver syg. Det kan eksempelvis skyldes stress, problemer med ryggen eller livstruende sygdom.
Med forsikringen kan du få udbetalt et fast beløb hver
måned, når du ikke længere modtager fuld løn fra din arbejdsgiver. Du kan vælge at være sikret op til 80 % af den
løn, som du fik, før du blev syg. Forsikringen kan supplere de offentlige ydelser, så din personlige økonomi ikke bliver påvirket, og vores anbefalinger tager højde for en eventuel ydelse fra det offentlige, så
du ikke betaler for mere, end du har brug for.
Så snart vi får besked om, at du er sygemeldt, kontakter vi dig og
tager en samtale om de muligheder, som du har gennem din forsikring. I mange tilfælde vil du blive
tilbudt et skræddersyet forløb med en fast tovholder, der koordinerer eksempelvis fysioterapeut,
genoptræning og jobcoaching.
Tab af erhvervsevne opstår typisk som følge af en ulykke, eller når sygdom gør det svært, måske endda umuligt, at klare det daglige arbejde i en længere periode. Det kan eksempelvis være problemer med ryggen, stress eller livstruende sygdom.
Dækningen ved tab af erhvervsevne afhænger blandt andet af sygdomsperioden og af, hvor mange procent af din erhvervsevne du har mistet. Dækningen fastsættes efter en individuel vurdering. Du kan læse mere om forsikringens dækning under betingelser ovenfor.
Forsikringen kan oprettes af alle mellem 18 og 55 år, som har en pensionsordning hos os og har afgivet og fået godkendt de nødvendige helbredsoplysninger.
Har du allerede forsikringen, kan du logge på netpension, og se hvordan du er dækket i dag.
Når vi får besked om, at du er sygemeldt, kontakter vi dig og tager en samtale om de muligheder, som du har gennem din forsikring.
I mange tilfælde vil du blive tilbudt et skræddersyet forløb med en fast tovholder, der koordinerer eksempelvis fysioterapeut, psykolog, genoptræning og jobcoaching.
Ofte kan vores socialrådgivere også hjælpe med gode råd om offentlige ydelser og dit samarbejde med kommunen.
Du kan trække indbetalingerne til forsikringen fra i skat. Skulle du en dag få brug for forsikringen, vil udbetalingerne blive beskattet som personlig lønindkomst.
Ender du i en situation, hvor du mister mindst halvdelen eller 2/3 af din erhvervsevne i en vis periode, kan du blive fritaget fra at indbetale til din pension. Andel og periode afhænger af, hvordan din forsikring er skruet sammen. Derudover fortsætter din pensionsordning som før.
Når vi i Danica – meget sjældent og af konkrete årsager – får mistanke om, at de oplysninger, vi får fra vores kunder, ikke er korrekte, anser vi os for at være forpligtede til at undersøge sagen nærmere.
Det gør vi for at sikre, at ingen modtager udbetalinger, som de ikke er berettiget til. Sker der ube-rettigede udbetalinger, vil det i yderste konsekvens kunne betyde højere priser på forsikringer for alle andre kunder.
Et konkret eksempel på, at der kan opstå tvivl om grundlaget for udbetaling, kan være, at vi bliver bekendt med, at en kunde, der har oplyst, at han ikke kan gå, viser sig at være en aktiv motionsløber.
I en lille del af de tilfælde, som vi undersøger nærmere, vil vi i yderste konsekvens observere kun-den. Det sker alene for at sikre en faktuel korrekt belysning af sagen. Du kan læse mere om arbejdet her.
Forsikringsbetingelser De forsikringsbetingelser, der gælder for dig, har du modtaget med post eller e-Boks sammen med din dækningsoversigt. Du har enten modtaget forsikringsbetingelserne, da din pensionsordning blev oprettet, eller hvis du efterfølgende har fået ændret din ordning.
Nye forsikringsbetingelser fra 1. januar 2022 Vi ændrede forsikringsbetingelserne pr. 1. januar 2022. Når ændringerne træder i kraft for dig, kan du i netpension se de forsikringsbetingelser, der præcist gælder for dig. Du kan se, hvornår det er, i brevet, som du har fået fra os i november 2021.
Hvis du har oprettet din pension efter den 17. november 2005, kan du altid se de forsikringsbetingelser, der gælder for dig, i pensionsoversigten i netpension.
Oplysning om forsikringsprodukt For at sikre større gennemsigtighed skal du have mulighed for at kunne sammenligne Danicas skadesforsikringsprodukter med andre selskabers. Det sker som følge af et EU-direktiv, der gælder fra 1. oktober 2018. Du skal oplyses om muligheden, inden du indgår en aftale med os, og du kan her finde svar på hvad, hvor og hvordan forsikringen dækker.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.