På vej på pension

Samfundet vil gerne have, at du fortsætter med at arbejde så længe som muligt, og derfor er der en række fordele, hvis du venter med at gå på pension. 

Fortsætter du med at arbejde, efter du har nået din folkepensionsalder, bliver din personlige arbejdsindtægt ikke modregnet i folkepensionens pensionstillæg. Folkepensionens grundbeløb reduceres ikke, uanset hvilken indtægt du har. 

Du optjener også seniorpræmie, ligesom du fortsat kan udskyde din folkepension, hvis du ønsker det. 

Går du på efterløn og er berettiget til max. tre års efterløn, er der kun én efterlønssats – den højeste sats. Du kan stadig optjene skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde. 

Når du vil fortsætte med at arbejde

Ønsker du at fortsætte med at arbejde, så er der forskellige regler, afhængigt af din alder. Du kan læse mere om emnet i faktaarkene herunder, som er målrettet til de forskellige tilbagetrækningsaldre. 

Født 1956, 2. halvår – 1958
Født 1959, 1. halvår
Født 1959, 2. halvår og frem

Har du haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og ønsker du at stoppe med at arbejde, før du når folkepensionsalderen, kan tidlig pension være en mulighed. 

Vil du vide mere om folkepension, kan du læse mere her.

Mange faktorer spiller ind, når du vælger, hvor du skal bo. Det er altid en god idé at gøre sig tanker om, ønsket er at blive i din nuværende bolig som pensionist, eller om du skal flytte til noget andet. Her spiller selvfølgelig både helbred og økonomi en afgørende faktor. At flytte fra hus til lejlighed er ikke altid billigere. Måske er det også svært at finde lige det sted, du gerne vil blive gammel i. For at imødegå efterspørgslen på lejeboliger kan det være en god idé at blive skrevet op i god tid.

Seniorlivet bliver levet lokalt. Boligen er både den fysiske ramme om dit liv, en del af din økonomi og dit hjem, som måske bærer på minder fra et langt og godt liv. Din bolig skal opfylde dine behov den dag, du går på pension og skal tilbringe langt mere tid i boligen.

Støtte til udgifterne
Måske kan du få støtte til dine boligudgifter. I ejer- og andelsboliger bliver boligstøtten givet som lån og i lejebolig som tilskud. Du kan beregne dine muligheder på www.borger.dk.

Vent med skatten
Når du eller din ægtefælle får efterløn eller supplerende efterløn, delpension, folke- eller førtidspension eller er fyldt 65 år, kan du måske få indefrosset dine ejendomsskatter.

Levealderen stiger for både mænd og kvinder. De fleste kan derfor forvente at leve 25-30 år efter, de har forladt arbejdsmarkedet. Det kræver en god plan for pensionsopsparingen.

Udviklingen har længe været, at vi lever længere. Og alt tyder i øvrigt på, at den tendens vil fortsætte. For 20 år siden var den gennemsnitlige levetid for danskerne henholdsvis 72 år for mænd og 78 år for kvinder. Til sammenligning bliver danske mænd i gennemsnit 77 år, og tallet for kvinder lyder på hele 82 år.

Mens vi selvfølgelig skal være glade for udsigterne til på papiret at kunne leve et langt liv, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at et langt liv stiller større krav til opsparing til den tredje alder. Den skal nemlig for de flestes vedkommende strække sig over længere tid end tidligere.

Der er selvfølgelig en lang række forhold, der spiller ind på netop din forventede levetid.  Blandt andet har dine arvelige forudsætninger, dit jobvalg og din livsstil betydning.

I Danica anbefaler vi at du har 80% af din hidtidige indkomst, når du går på pension, og at størstedelen er sikret livsvarigt. Men det er langt fra sikkert, at du hører til normen. Hvis du ikke altid gør som alle andre, skal du gøre dig tanker om, hvad der er specielt for dig - hvad det koster dig, eller hvad du sparer.

At gå på pension betyder ikke, at du ændrer personlighed, interesser og drømme. Det er sundt at holde sig for øje, når man planlægger sin pensionstilværelse. Har du for eksempel altid været meget rejselysten, ændrer det sig nok ikke, nu hvor du får endnu mere tid til rådighed, og du bør derfor også tage posten med i dit budget. Har du altid haft fritidsinteresser, vil det på samme måde også fortsætte.

Tænk også fremad
Måske vil du også gerne være en aktiv deltager i samfundet den dag, du holder op med at arbejde. Så skal du overveje ikke kun at inflationssikre men også velstandsregulere dit økonomiske behov. Der sker nemlig hele tiden nyt. Ny teknologi, nye rejsemål, nye krav til boligstandard osv. Og ligesom da du var ung, vil du nok ikke have det ligesom dine forældre, men ligesom de andre.

Der er mange meninger om, hvorvidt der skal være noget tilbage til de pårørende, eller om du selv skal bruge det hele. Der findes ingen klare regler, da det er en individuel vurdering, som selvfølgelig skal drøftes, når økonomien bliver planlagt. Arveloven kan være svær at finde rundt i, ligesom det kan være uoverskueligt at beslutte, om der skal skrives testamente eller ej. Tag fat i en god familieadvokat, og hør, hvordan lige præcis du og din familie er bedst stillet.

Hvem skal arve dig? Som hovedregel gælder det, at hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn eller børnebørn, fordeles arven med ½ til ægtefællen og ½ til børn eller børnebørn.

Sådan bliver dine overskydende penge fordelt efter arveloven

Ønsker du en anden fordeling?
Hvis du ønsker en anderledes fordeling, skal du tale med en advokat og få skrevet testamente. Du kan i en lang række tilfælde begunstige bestemte personer på din pensionsordning uden for arvelovens regler. Men husk, at har du ægtefælle og/eller børn eller børnebørn, skal mindst ¼ af det, du efterlader dig, gå til dem. Det betyder, at du kan testamentere ¾ af det, du efterlader dig - og det hele, hvis der ingen tvangsarvinger er.

Pension er for mange uoverskueligt og et område fyldt med regler. Det er derfor vores anbefaling, at du søger professionel rådgivning for at sikre din fremtidige økonomi. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvordan puslespillet lægges til planlægningen af den tredje og fjerde alder.

Brug for rådgivning?
Vores rådgivere sidder klar til at holde et gratis møde med dig et års tid inden, du forlader arbejdsmarkedet.

Book møde