Med vores pensionsløsninger sparer du op til din pension og får samtidig alle de vigtige forsikringer, der giver dig og din familie tryghed. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du er dækket, og hvordan pengene udbetales.
Tab af erhvervsevneforsikringen giver dig fra 115.000 kr. pr. år. Det afhænger af din indkomst, hvor stor en dækning du kan få.
Beløbet, der er skattepligtigt, udbetales, hvis du mister halvdelen eller mere af din erhvervsevne i mere end tre måneder på grund af sygdom eller ulykkestilfælde. Der gælder særlige regler for ejere af nystartede virksomheder. Vi anbefaler, at forsikringen løber frem til din folkepensionsalder. Du kan dog vælge, at den kun skal løbe til 65 år.
Mister du din erhvervsevne, sørger vi efter tre måneder for, at der fortsat indbetales til din opsparing, og at dine forsikringer fortsat dækker.
Sundhedssikring
Sundhedssikringen dækker udgifter til lægeordineret behandling ved sygdom eller ulykkestilfælde på godkendte privathospitaler eller privatklinikker, samt udgifter til bl.a. fysioterapi- og kiropraktorbehandlinger, zoneterapi og akupunktur, behandling i udlandet, transport til og fra udlandet, ledsagertransport og ophold i udlandet, rekreations- og behandlingsophold, samt midlertidig hjælp og pleje i hjemmet.
Din sundhedssikring dækker, frem til du fylder 67 år. Den kan forlænges fra 67 til 70 år.
Sundhedspakke
Du omfattes af Danicas Sundhedspakke. Med sundhedspakken får du hjælp før, under og efter sygdom:
Stress Hotline:
Omgående telefonrådgivning, som kan hjælpe dig med at forebygge stress og blive hurtigere rask
Hjælp til at navigere i det offentlige: Vi hjælper dig med at navigere igennem det offentlige system, så du hurtigt kan komme videre til behandling
Online sundhedstjek: Få på et par minutter svar på din generelle helbredstilstand og bliv motiveret til en sundere livsstil
Best Doctors®: Med Best Doctors® kan du få en second opinion, hvis du f.eks. er usikker på en diagnose eller anbefalet behandling
Pensionsordningen indeholder en opsparing, som du får udbetalt, når du går på pension. Du kan begynde at få din opsparing udbetalt, når du har nået din efterlønsalder, men de fleste venter til senere. Du får en større udbetaling, jo længere du venter. Du kan vælge alderspension, ratepension og livsvarig pension eller en kombination heraf.
Hvis du får brug for Sundhedssikringen
Sundhedssikringens dækningsbeløb udbetales i forbindelse med lægeordineret behandling af sygdom på godkendte privathospitaler eller privatklinikker samt hos praktiserende speciallæger, kiropraktorer, psykologer, zoneterapeuter og akupunktører.
Ved tab af erhvervsevne
Tab af erhvervsevne-forsikringen udbetales fra tre måneders dagen, hvis du mister halvdelen eller mere af din erhvervsevne – uanset om årsagen er sygdom eller ulykke. Udbetalingen fortsætter til det tidspunkt, du har valgt, at forsikringen skal ophøre – fx når du fylder 65 år.
Kritisk sygdom
Dækningen Kritisk Sygdom udbetales som en éngangssum, når du har fået diagnosticeret en af de alvorlige sygdomme, som står på denne liste. Udbetalingen forudsætter, at du er i live.
Ved dødsfald
Livsforsikringen udbetales til dine efterladte, hvis du dør før pensionsalderen. Tilsvarende udbetales ægtefællelivsforsikringen til dig, hvis din ægtefælle eller samlever dør, inden forsikringen udløber.
Om sundhedssikringen
Med Danica Sundhedssikring behøver du ikke bekymre dig om, hvad der skal ske, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.