Danicas indbetalinger steg i 2025 med 22 procent og har for første gang rundet 50 milliarder, hvilket er en markant forbedring fra det tidligere rekordniveau i 2024. Nettosalget steg med 85 procent, hvilket vidner om en samlet, stærk kommerciel tiltrækningskraft.  Væksten er drevet af en stærk tilgang af virksomheder i alle størrelsesordener, og især kundesamarbejdet med Danske Bank viser stærke takter med en samlet vækst over de seneste to år på over 70 procent.

Mads Kaagaard, CEO for Danica, siger:

”2025 har været et specielt år med ekstraordinær høj kundeaktivitet og uroplagede, globale finansmarkeder, og på den baggrund er jeg meget tilfreds med vores rekordhøje vækst, hvor vi er lykkedes med at genforhandle en række kundekontrakter og byde mange, nye virksomheder velkommen. Vi har også opnået fremgang i kundetilfredsheden på baggrund af en række forbedrede digitale løsninger og er dermed på rette kurs i forhold til at indfri vores strategiske mål om at være det foretrukne pensionsselskab i Danmark.”

Øgede hensættelser skal styrke syge- og ulykkesområdet og påvirker årets resultat

Danicas samlede resultatet for 2025 lyder på knap 1,4 milliarder kroner før skat, hvilket er på niveau med 2024. Resultatet er påvirket af Danicas indsats for at lukke de påbud, Finanstilsynet har givet på SUL-området.

Det samlede forsikringsresultat i SUL lyder på minus 866 millioner kroner mod et underskud på 1.194 millioner kroner i 2024, hvilket er en forbedring på 328 millioner kroner. Påbuddene har ledt til en større revision af metode og modelforventninger i Danica på SUL-området. Konsekvensen er, at Danica har gjort forventningerne til fremtiden mere forsigtige og hævet hensættelserne med cirka 500 millioner i fjerde kvartal. Dette har haft en nettoeffekt på det samlede resultat for Danica på -200 millioner kroner, som påvirker fjerde kvartal.

Det underliggende driftsresultat i SUL er markant forbedret i 2025 som et resultat af kvaliteten i Danicas sundhedsløsninger. Blandt andet er det lykkedes at få 17 procent flere kunder tilbage i arbejde i forhold til samme periode i 2023, og antallet af langtidssygemeldinger er faldet med knap 10 procent i samme periode.

”Samlet set er årets resultat tilfredsstillende, men i den lavere ende af vores forventninger og er negativt påvirket af øgede hensættelser til SUL-området. Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke er i balance på SUL-området til trods for løbende prisjusteringer og sundhedsløsninger af høj kvalitet. Vi har nu efter god dialog med Finanstilsynet besluttet at ændre vores tilgang til fastsættelse af modelparametre og skøn. Vi styrker finansielt SUL ved at hæve vores hensættelser og bliver dermed lidt mere forsigtige i vores vurdering af fremtiden, hvilket vi mener er i tråd med Finanstilsynets forventninger til branchen,” siger Mads Kaagaard.

Afkast i pænt plus efter markedstumult

2025 bød på både store op- og nedture for de finansielle markeder, hvor især nedgangen for den amerikanske dollar påvirkede Danicas investeringer negativt. Dog var det samlet set et stærkt positivt år for de globale aktiemarkeder, der trak afkastet for Danicas kunder i et pænt plus. Som en konsekvens af forventningen til det fremtidige afkastpotentiale har Danica besluttet gradvist i løbet af 2026 at øge risikoen for kundeprofiler, hvilket betyder en højere aktieandel for kunder i løbet af et opsparingsforløb.

”Efter et rigtig stærkt år i 2024 har Danica i 2025 ligget lidt efter markedet, mens Danicas langsigtede afkast fortsat ligger i toppen af markedet. Det viser værdien af en bredt sammensat investeringsstrategi, der kan klare sig godt over tid. I 2026 kommer vi til at øge især aktieandelen for vores kunder i hovedproduktet Danica Balance, og det forventer vi fremadrettet vil give et øget, positivt afkast over tid til vores kunder.”

En kunde med 20 år til pension og middel risiko har i årets første i år fået 6,3 procent i afkast. Samme kunde har over de seneste 5 år fået 51 procent i afkast.

Resultater20252024
Indbetalinger, milliarder kroner53,343,6
Afkast – Danica Balance Mix med middel risiko og 20 år til pensionering, procent6,315,3
Afkast – Danica Pension Traditionel, procent1,61,8
Afkast – Danica Pension Traditionel efter ændring i merhensættelser, procent
4,62,8
Resultat før skat, millioner kroner
1.3571.387
Pensionsformue, milliarder kroner516487

Hent pressemeddelelsen som PDF
Press release in English


For yderligere kommentarer, kontakt venligst pressechef Nikolai Johnsen:
+45 23 32 11 63
nikjo@danica.dk