Danica oplever fortsat en solid udvikling i kerneforretningen, hvor de samlede indbetalinger i første halvår steg til mere end 28 milliarder kroner, svarende til en vækst på 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten kommer i et marked præget af høj aktivitet og hård konkurrence, hvor Danica fortsat tiltrækker nye kunder.

Her er samarbejdet med Danske Bank en vigtig drivkraft. Stadig flere kunder foretrækker en samlet løsning med bank, pension, sundhed og rådgivning hos én finansiel partner, hvilket afspejler sig i den fortsatte fremgang i pensionssalget gennem Danske Bank.

”Når kunderne bliver ved med at vælge Danica til, bekræfter det, at vi har et stærkt samlet tilbud. Her spiller samarbejdet med Danske Bank en væsentlig rolle, fordi det giver os mulighed for at nå endnu flere kunder med løsninger, der passer til deres behov,” siger Danicas administrerende direktør, Mads Kaagaard.

Afkast i toppen af markedet

I første halvår har Danica leveret pensionsafkast, der ligger i toppen af markedet, på tværs af selskabets kundegrupper. Udviklingen kommer samtidig med, at pensionsselskabet har færdiggjort justeringen af investeringsstrategien i det mest udbredte pensionsprodukt, Danica Balance. De gennemførte ændringer har allerede bidraget positivt til kundernes afkast i andet kvartal.

"En typisk kunde har fået mere end 9 procent i afkast i første halvår. Det er markant mere, end man normalt kan forvente på et helt år. Og det er sket i en tid, hvor finansmarkederne har bevæget sig med store udsving. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vores afkast ligger med i toppen blandt de store kommercielle pensionsselskaber, og at vores justering af Danica Balance allerede har skabt tydelig værdi for kunderne," siger Mads Kaagaard.

Ved udgangen af første halvår udgjorde den samlede pensionsformue under forvaltning 551 milliarder kroner.

Tilfredsstillende resultat

Den positive udvikling på tværs af forretningen afspejler sig også på bundlinjen. Resultatet før skat udgør 851 millioner kroner i første halvår, hvilket er 19 procent højere end samme periode sidste år.

"Jeg er tilfreds med resultatet for første halvår, og når vi samtidig ser en positiv udvikling på tværs af forretningen, fortæller det mig, at vi er på rette spor. Det giver os et solidt fundament for at fortsætte den udvikling og bygge videre på de fremskridt, vi har skabt de seneste år," siger Mads Kaagaard.

Fremskridtene på syge- og ulykkesområdet fortsætter

Derudover fortsætter Danica den positive udvikling mod balance på syge- og ulykkesområdet. Samlet set lyder overskuddet på 16 millioner kroner for området i første halvår. Det dækker over et positivt investeringsresultat på 31 millioner kroner, mens forsikringsresultatet udgør et mindre underskud på 15 millioner kroner.

Tallene er et udtryk for en stabil udvikling i de underliggende sundheds- og skadeforløb, forklarer Mads Kaagaard.

"Vi har gennem flere år investeret betydeligt i forebyggelse og stærkere sundhedsløsninger, fordi vi vil hjælpe kunderne tidligere og bedre. Det er samtidig med til at skabe en mere bæredygtig udvikling for vores forretning. De resultater, vi ser, bekræfter os i, at indsatserne virker," siger han.

Resultater1. halvår 20261. halvår 2025
Indbetalinger, milliarder kroner28,125,5
Afkast – Danica Balance Mix med middel risiko og 20 år til pensionering, procent9,20,8
Afkast – Danica Traditionel, procent2,51,1
Afkast – Danica Traditionel efter ændring i merhensættelser, procent
2,72,8
Resultat før skat, millioner kroner
851714
Pensionsformue, milliarder kroner551487

Hent pressemeddelelsen som PDF
Press release in English


For yderligere kommentarer kontakt venligst presserådgiver Patrick Asschenfeldt:
Tel.: +45 51 48 06 02
paass@danica.dk.