Danicas kamp mod stress
Stress er en af de største udfordringer i vores samfund – noget vi også oplever blandt vores kunder i Danica.
Derfor er vi optagede af at hjælpe vores kunder, når livet er svært. Blandt andet ved at tilbyde stress-forebyggende forløb og online psykologhjælp.
Men stress og mistrivsel isolerer sig ikke nødvendigvis til den enkelte. Det forplanter sig hurtigt til resten af familien. Og derfor tilbyder Danica også familierådgivning, der i et helhedsorienteret forløb hjælper hele familien videre fra mistrivsel.
Indsatserne gør ikke blot en stor forskel for vores kunder, men også for resten af samfundet. Beregninger viser for eksempel, at Danica aflaster ventetiden i det offentlige med 37 % på psykologbehandlingsområdet.
I Danica vil vi dog mere end det. Derfor har vi i 2024 politisk arbejdet for at sikre nemmere adgang til psykologhjælp for alle stressramte borgere i vores samfund.
Politisk gearskifte i forebyggelsesindsatsen
Arbejdet med stress er en del af Danicas ambition om at forebyggelse skal fylde langt mere i danskernes sundhed. For vi ved, at forebyggelse virker.
Det er derfor, at vi i Danica tilbyder vores kunder en lang række forebyggende indsatser som forløb med en diætist, en coach eller en psykolog. For vi tror på, at det bedste sygdomsforløb er det, man slet ikke har.
Fakta
Mere end 40.000 kunder brugte sidste år vores sundhedsløsninger 35 % flere har brugt online sundhedseksperter i 2024.Danica hjælper generelt flere kunder tilbage på job fra langtidssygemeldinger end nogensinde før.
Men med et sundhedsvæsen under stigende pres, er der også brug for mere forebyggelse i samfundet – blandt alle danskere. Danica har derfor valgt at tage det samfundsansvar på sig, som følger med den ekspertise, vi har på området.
Derfor har vi stiftet Forebyggelsesalliancen for fremtidens sundhed, der arbejder for et politisk gearskifte i den danske forebyggelsesindsats.
I 2024 lancerede Forebyggelsesalliancen således 10 forpligtende målsætninger, som vi mener, at vores folketingspolitikere skal indføre for at sikre et stærkt momentum i at få etableret stærkere forebyggende indsatser i Danmark. Ligesom man kender det fra klimaloven.
For eksempel, at vi i Danmark skal leve to og et halvt år længere, når året tæller 2035.
For at vise vejen mod målsætningerne lancerede Forebyggelsesalliancen i efteråret et idékatalog til vores politikere, med mere end 70 forslag til politik, som kan føres ud i livet med det samme for at styrke den danske forebyggelse.
Arbejdet er blevet modtaget flot af såvel fagfolk, som vores sundhedsminister.
”Som minister er jeg særligt optaget af, hvordan vi i fællesskab lykkedes med at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred. Derfor sætter jeg stor pris på de mange gode forslag til, hvordan vi i fællesskab kan fremme folkesundheden.”Sophie Løhde, Sundhedsminister
Overgangsalder: Bryd tabuet
Overgangsalderen er en naturlig del af livet, men desværre stadig et tabubelagt emne på mange arbejdspladser.
Ifølge forskning fra Københavns Universitet udmønter gener relateret til overgangsalderen sig i, at 10.198 danskere er væk fra arbejde, hele året, hvert år. Og det koster samfundet 4 milliarder kroner hvert år.
I 2024 har Danica derfor lanceret styrkede indsatser til at støtte medarbejdere i overgangsalderen. Vores mål er at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø i danske virksomheder, hvor både mænd og kvinder oplever den nødvendige fleksibilitet, imødekommenhed samt mulighed for at få hjælp og rådgivning.
Neurodivergens: Styrken i vores forskelligheder
Vi er alle forskellige. Og det er vores hoveder også.Neurodivergens beskriver de forskellige måder menneskers hjerner fungerer. I 2024 har vi set en stigende opmærksomhed på neurodivergens, for eksempel ADHD.Derfor arbejder vi også aktivt for at hjælpe virksomheder med at skabe et arbejdsmiljø, hvor neurodivergente medarbejdere kan trives og udnytte deres unikke styrker.Vores initiativer inkluderer udredning og støtte til den enkelte samt rådgivning og støtte til ledere, så de kan forstå og lede neurodivergente medarbejdere på en inkluderende måde. Vi tror på, at diversitet er en styrke, og at alle medarbejdere har noget værdifuldt at bidrage med.