Med Danica Balance investerer vores eksperter din pensionsopsparing, så den passer til dig og dit liv. Vi tager højde for, hvornår du ønsker at gå på pension, og hvor risikovillig du er. Men det er ikke alt. Vi investerer nemlig også dine penge ansvarligt og søger at fremme miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikre god ledelsespraksis.
Vi investerer din opsparing i mange forskellige aktiver (aktier, obligationer, ejendomme, m.m.) og sikrer, at der hele tiden er balance i dine investeringer og risiko. Du vælger selv, om du vil have løbende nedtrapning af risikoen, hvordan udbetalingerne skal fordeles, og om du vil skrue op for investeringer, der har som ambition at fremme en bæredygtig udvikling.
Nedtrapning af din investeringsrisiko
Med Danica Balance kan du få en automatisk nedtrapning af risikoen i din pensionsopsparing. Her har du i begyndelsen en større andel af aktier og andre risikofyldte investeringer. I takt med at du bliver
ældre, trapper vi andelen ned, så aktierne erstattes af obligationer og andre investeringer, der mindsker din
risiko.
Vi investerer dog din pensionsopsparing fleksibelt. Det betyder, at vi kan investere mere eller mindre risikofyldt i
perioder, hvis vi vurderer, at det er mest attraktivt.
Du kan vælge mellem tre risikoforløb – lav, middel og høj risiko. Vores standardanbefaling er middel risikoforløb.
Danica Balance arbejder for at levere ansvarlige og attraktive afkast. Det betyder, at Danica Balance søger at fremme miljømæssige og sociale forhold og sikre god ledelsespraksis. Samtidig er en vis andel af din pensionsopsparing placeret i bæredygtige investeringer, som er investeringer, der søger at bidrage til et eller flere af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Du kan placere en større del af din pensionsopsparing i Danica Balance Ansvarligt Valg, hvis du ønsker en højere andel af bæredygtige investeringer.
Med Danica Balance investerer vores eksperter din pension i et bredt udvalg af aktier, obligationer og alternative
investeringer som ejendomme eller unoterede selskaber.
Målet er at give dig et konkurrencedygtigt afkast i forhold til det niveau af risiko, du vælger.
Du kan finde oplysninger om vores omkostninger i Danica Balance i vores prisark. Priser
Udover omkostningerne i prisarket er der omkostninger forbundet med investeringerne i fondene i Danica Balance. Disse omkostninger bliver fratrukket før kurserne og dermed afkastene på Balancefondene opgøres. Du kan finde oplysninger om omkostningerne udtrykt ved fondenes Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) ved at trykke på Balancefondens navn i listen over Balancefonde her. De forventede ÅOPer for Balancefondene for 2024 ligger i intervallet 0,42-1,24 procent.
Nedtrapning eller fast sammensætning?
Som alternativ til en nedtrapning af din risiko kan du vælge en fast sammensætning af din investering over hele
opsparingsperioden. Her tilpasses risikoen altså ikke efter din alder.
Denne model er især velegnet til dig, der ønsker at påtage dig en større eller mindre risiko, end din alder normalt
ville tilsige.
Hvis din pensionsordning indgår i en firmaordning, kan virksomheden have valgt at begrænse antallet af
valgmuligheder.
Vi vurderer, at det ikke længere er økonomisk attraktivt at tilknytte en garanti, der sikrer dig en minimumsudbetaling, når du går på pension. Vi har derfor fra den 1. april 2026 lukket for muligheden for at tilknytte garanti i Danica Balance.
Har du oprettet din pensionsopsparing i Danica Balance inden den 1. april 2026, kan du fortsat have tilknyttet en garanti til din pensionsopsparing. Du kan se, om du har en garanti eller ej i netpension og din dækningsoversigt. Her kan du også læse, hvordan den sikrer dig, og hvornår den træder i kraft.
Når du opretter en pensionsordning, tager du også stilling til, hvordan din opsparing til sin tid skal udbetales. Det
kan enten ske som et engangsbeløb eller som løbende udbetalinger. Din pensionsopsparing bliver typisk oprettet som
en ratepension, en livsvaring pension eller en aldersopsparing.
For en ratepension eller en livsvarig pension investerer vi fortsat din opsparing, mens din pension bliver udbetalt.
Størrelsen af din udbetaling fra Danica Balance afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og dine omkostninger på pensionsordningen. Det betyder, at hvis afkastet på din pension er negativt, vil din udbetaling som udgangspunkt falde. Er afkastet positivt, vil din udbetaling som udgangspunkt stige.
Hvis du har en livsvarig pension, afhænger udbetalingens størrelse også af vores generelle forventninger til, hvor lang tid vores kunder lever. Hvis vores forventninger til kundernes levetid stiger, vil størrelsen af dine årlige udbetalinger blive nedsat, da din udbetaling da skal fordeles over længere tid.
Hvis du allerede modtager udbetalinger fra din ratepension eller livsvarige pension, vil de ovennævnte forhold påvirke dine udbetalinger de kommende år.
Du skal især være opmærksom på, at store negative afkast kan nedsætte din pensionsudbetaling de efterfølgende år væsentligt.
Har du allerede en pensionsordning hos os, kan du se de investeringsbetingelser, der gælder for dig i netpension under ‘Pensionsoversigt’ og ‘Betingelser’.
Når du skal have udbetalt din pension
Her kan du læse mere om, hvordan din pension bliver udbetalt. De samme vilkår gælder, hvis du som efterladt skal have udbetalt en pension ved dødsfald.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.