Danica Link er skabt til dig,
der gerne selv vil vælge, hvordan din pensionsopsparing skal investeres. Det betyder, at du selv vælger
den eller de investeringsfonde, som bedst opfylder dine forventninger til afkast og risiko. Vi
samarbejder med førende investeringsforeninger i Danmark og globalt.
Med Danica Link handler du selv gennem netpension eller
Danske Banks Netbank og kan derfor når som helst ændre sammensætningen af dit depot.
Med Danica Link styrer du selv dine investeringer og vælger dermed selv, hvilken risiko du ønsker på din opsparing. Historisk set har en højere risiko givet mulighed for et højere afkast. Omvendt er der naturligvis også en øget risiko for, at opsparingen svinger i værdi. Vi anbefaler altid, at du fastlægger din risikoprofil, inden du begynder at investere.
Vi har ændret udvalgte fonde i Danica Link den 9. oktober 2025. Du kan læse om ændringerne og de nye Basic fonde ved at klikke her
Omkostninger
Du kan finde oplysninger om vores omkostninger i Danica Link i vores prisark.
Udover omkostningerne i prisarket er der omkostninger forbundet med investeringen af din opsparing i de investeringsfonde, du vælger. Disse omkostninger bliver fratrukket før kursen og dermed afkastet på investeringsfonden opgøres. Du kan finde oplysninger om omkostningerne ved den enkelte investeringsfond ved at trykke på investeringsfondens navn i listen over fonde her.
Sådan investerer du
Med Danica Link køber og sælger du selv andele i investeringsfonde direkte gennem netpension eller Danske Banks Netbank. Du har også mulighed for at strakshandle en række af fondene.
Vælg hvordan din opsparing skal udbetales
Når du opretter en pensionsordning, tager du også stilling til, hvordan din opsparing til sin tid skal udbetales. Det kan enten ske som et engangsbeløb eller som løbende udbetalinger. Din pensionsopsparing bliver typisk oprettet som en ratepension, en livsvarig pension eller en aldersopsparing.
For en ratepension eller en livsvarig pension investerer vi fortsat din opsparing, mens din pension bliver udbetalt.
Har du allerede en pensionsordning hos os, kan du se de investeringsbetingelser, der gælder for dig i netpension under ‘Pensionsoversigt’ og ‘Betingelser’.
Når du skal have udbetalt din pension Her kan du læse mere om, hvordan din pension bliver udbetalt. De samme vilkår gælder, hvis du som efterladt skal have udbetalt en pension ved dødsfald.
Danica Link er omfattet af
artikel 8 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Det betyder, at Danica er forpligtet til at
give oplysninger om, hvordan de pågældende karakteristika fremmes.
I Danica Link investerer du i en
eller flere forskellige investeringsfonde. Nogle af fondene fremmer
miljømæssige og sociale karakteristika i investeringsstrategien og er
forpligtet til at giver oplysninger om, hvordan de pågældende karakteristika
fremmes i henhold til artikel 8. Andre fonde bidrager til konkrete miljømæssige
og/eller sociale mål og giver oplysninger om, hvordan disse mål forfølges i
henhold til artikel 9. Endelig kan Danica Link også omfatte investeringsfonde,
som hverken har en bæredygtig målsætning eller fremmer bæredygtighedsforhold,
og som klassificeres under artikel 6 i forordningen.
Nedenfor
finder du oplysninger om, hvordan det bæredygtige fokus udmøntes i praksis for
den enkelte fondstype.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.