Sæt fokus på trivsel i familien

Vi ønsker alle det bedste for vores børn, så de kan vokse op som glade og helstøbte mennesker. Undersøgelser viser dog desværre, at mange børn føler et stigende forventningspres for eksempel i skolen og på sociale medier. Fordi vores samfund er fokuseret på individet, kan børnene også føle, at ansvaret for trivsel ligger hos dem selv.
Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, hvis dit barn viser tegn på mistrivsel.

3 tegn på mistrivsel hos børn

Det er en del af et normalt børneliv at have perioder med negative følelser og reaktionsmønstre.  Det betyder ikke, at barnet mistrives. Her er nogle tegn på mistrivsel:

  • Fysiske smerter eller ubehag - Især hos små børn kan hyppige mavesmerter, uro i kroppen eller ondt i hovedet være et udtryk for følelser, som de kan mangle ord til at beskrive. Husk altid først at udelukke eventuel sygdom hos lægen.
  • Ændringer i spise- og søvnmønstre - Dårlig søvn, vanskeligheder med at falde i søvn, og for meget, eller for lidt appetit over længere tid. Det kan være tegn på, at dit barn har det svært, og at du skal handle.
  • Nedsatte sociale færdigheder - Vær opmærksom på ændringer i dit barns humør. Er det trist, irritabelt eller har det fysiske smerter eller ubehag over længere tid? Hvis dit barn trækker sig fra sociale aktiviteter eller pludselig ikke har lyst til at gå i skole, er det tegn på, at du skal reagere.

Hvis du som forælder er bekymret over dit barns trivsel, er det vigtigt at være åben og lyttende. Tidlig indsats og støtte kan være afgørende for at få dit barn på rette spor igen.

Er du bekymret for dit barns trivsel?

Er du bekymret for, om dit barn har det svært, og om I får snakket nok sammen?

Se Danica Indspark og få gode råd til, hvordan du skaber et trygt rum for de svære samtaler med dine børn – og hvordan I øger trivslen i jeres familie.

  • Du får konkrete idéer fra to førende eksperter i familietrivsel
  • Du hører også, hvad børnene mener, de voksne kan gøre – så de har lyst til at åbne op for de svære ting.
087b50a1-32a7-4a10-b714-d7ead8231070

Gode råd hvis du ser tegn på mistrivsel

Når et barn er i mistrivsel, er mange forældre tilbøjelige til at bebrejde sig selv og føle dårlig samvittighed. Husk, at du er god nok, og gør dit bedste. Det at prioritere din egen trivsel hjælper faktisk dit barn meget mere, end du tror. Få gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at overkomme tegn på mistrivsel og slukke for din egen dårlige samvittighed.

Læs også


Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?

Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.