Med Danica Select får du maksimal frihed til selv at styre din pensionsopsparing. Du investerer selv opsparingen i aktier, obligationer,
ETF'er og investeringsforeninger. Det giver dig fuld frihed til at sammensætte din portefølje. Dine
indbetalinger bliver sat ind på en konto med et tilknyttet depot, hvorfra du foretager dine investeringer.
Med Danica Select får du adgang til tusindvis af værdipapirer på børser i både Europa og
Nordamerika. Dine handler sker via Danske Netbank, og Danske Bank fungerer som din værdipapirhandler.
For at få Danica Select skal du
have en minimumsopsparing hos os, ligesom der er krav til, hvor meget du mindst skal indbetale om året. Du kan
se kravene længere nede på siden under 'Hvordan får jeg Danica Select'.
For at få Danica Select skal du have en opsparing hos os på mindst en million kroner. Alternativt skal du indbetale mindst 100.000 kroner om året – og i så fald skal du fra begyndelsen placere mindst 100.000 kroner på Select-opsparingen.
Har du en firmaordning, kan din arbejdsgiver have besluttet, hvilke investeringsprodukter du har adgang til. Du er velkommen til at kontakte os på tlf. +45 70 11 25 25, hvis du vil høre mere om dine muligheder.
Hvilke papirer kan jeg handle i Select?
Du kan handle følgende værdipapirtyper:
Noterede aktier – dog undtaget en række små, illikvide aktier.
Statsobligationer, realkreditobligationer, kommuneobligationer og lignende.
Simple aktie- eller obligationsbaserede fonde og ETF'er, der opfylder det europæiske UCITS-direktiv.
Du kan ikke handle kreditobligationer, derivater og andre komplekse værdipapirtyper via Danica Select. Du kan heller ikke deltage i aktietegninger.
Følg dine investeringer
I Danske Netbank og Mobilpension kan du følge udviklingen i dine investeringer og blandt andet se dine handelsbevægelser, kursgrafer og dit afkast samt handels- og papirdetaljer. Du kan også følge dine aktive ordrer og få adgang til en række andre informationer, der kan hjælpe dig med investeringerne.
Du kan som Danica Select-kunde få et rådgivningsmøde med en investeringsrådgiver i Danske Bank. Du kan kontakte os på 45124440 eller booke et møde direkte med en investeringsrådgiver på www.danskebank.dk/book-meeting
Hvordan handler jeg på mit depot?
Du skal handle via Danske Netbank, og Danske Bank fungerer som din værdipapirhandler. Har du ikke allerede adgang til Danske Netbank, kan du bestille det.
Du kan vælge mellem tre handelstyper:
Strakshandel
Markedsordre
Markedsordre med limit
Strakshandel En strakshandel foregår her og nu, og handlen er gennemført, når du har accepteret kursen med din digitale underskrift. De fleste værdipapirer kan du 'strakshandle' mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 22.00.
Markedsordre Med denne handelstype vælger Danske Bank det handelssted og den måde, ordren skal søges gennemført på, som er mest fordelagtig for dig i forhold til reglerne om 'Best Execution'.
Markedsordre med limit
Med en limitering vælger du en minimumkurs, som du ønsker at sælge til, eller en maksimumkurs for køb. Samtidig angiver du, hvor længe limitordren skal gælde.
Herefter vælger Danske Bank det handelssted og den måde, som ordren skal søges gennemført på i forhold til reglerne om 'Best Execution'.
Hvad koster det at have Danica Select?
Der er et fast årligt administrationsgebyr på 1.200 kroner. Derudover afhænger prisen på Danica Select blandt andet af:
Hvor meget du handler
Hvilke typer af værdipapirer du handler
Hvilke regioner du handler værdipapirer fra.
Hvis du investerer i investeringsfonde, er der omkostninger forbundet med investeringen af din opsparing i de investeringsfonde, du vælger. Disse omkostninger bliver fratrukket af investeringsfondenes administratorer, før kurserne på investeringsfondene opgøres.
Hvordan skal pensionsopsparingen udbetales?
Når du opretter en pensionsopsparing, tager du også stilling til, hvordan din opsparing til sin tid skal udbetales. Det kan være i et eller flere beløb – og over forskellige perioder af dit seniorliv. Din pensionsordning bliver oprettet som en aldersopsparing, en ratepension eller en livsvarig pension.
Når du en dag skal have udbetalt din Danica Select-opsparing, skal du selv sørge for at sælge papirer, så der er penge til rådighed.
Priser og betingelser
Priser Her kan du se priserne på Danica Select. Priserne for dine handler med værdipapirer kan du se her og
valutamarginalerne her. I netpension kan du se, hvad du præcist betaler for din pensionsordning.
Betingelser Her kan du læse om de gældende vilkår og betingelser, når du er kunde hos os.
Hvis du allerede har en pensionsordning hos os, kan du se de investeringsbetingelser, der gælder for dig i din netpension under "Pensionsoversigt"/"Betingelser".
Når du skal have udbetalt din pension Her kan du læse mere om, hvordan din pension bliver udbetalt. De samme vilkår gælder, hvis du som efterladt skal have udbetalt en pension ved dødsfald.
Danicas brug af cookies og behandling af personoplysninger
Vi bruger data fra egne cookies og tredjeparts cookies. Vi bruger dem i kombination med dertil tilknyttede personoplysninger for at huske dine indstillinger, forbedre vores services, til at følge din brug af hjemmesiden og lave trafikmålinger samt vise de mest relevante budskaber til dig (inklusiv profilering). Nedenfor kan du vælge at sige ok til alle cookies eller selv vælge, hvilke af vores valgfrie cookies du vil acceptere. Dit samtykke dækker både over brug af cookies og den dertil tilknyttede behandling af personoplysninger. Du kan læse mere om brugen af cookies og om vores behandling af personoplysninger. I bunden af hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan du tilbagekalder dit samtykke ved at klikke på linket om behandling af cookies.
Indholdet hentes
Vis
Skjul
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.